0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra venstre: Claus Olesen (foto: Torben Hjulmand), Jane Palsgaard, Thomas G. Jensen og Martin Roelsgaard Jakobsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Debat: Hvordan sikrer vi den sundhedsforskning, som skaber opfindelser, virksomheder og ny medicin?

Spinout-virksomheder fra et enkelt institut på Aarhus Universitet har siden 2015 hentet eksterne investeringer for mere end to milliarder kroner. Hvis den udvikling skal fortsætte, må vi værne om den frie forskning.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

Universiteterne i Danmark arbejder benhårdt på, at flere virksomheder skal udspringe fra forskningsmiljøerne.

På Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet deler vi det politiske fokus på området, for når universiteternes idéer bliver omsat til praksis i nystartede virksomheder, fremmer det væksten og velfærden i samfundet – og har potentiale til at forbedre livet for millioner af patienter.

Men der er samtidig et stigende politisk fokus på at øremærke midler til bestemte strategiske forskningstemaer.

Eksempelvis har Danmarks Frie Forskningsfond fået flere penge de seneste ti år, men færre frie midler.

Sideløbende bliver en stadig større andel af den akademiske forskning finansieret af private fonde, der har deres egne prioriteringer som f.eks. ulighed eller grøn omstilling.

Det er selvsagt vigtige emner. Men hvis der bliver færre helt frie midler, får den frie forskning sværere vilkår – og det er vores overbevisning, at det i sidste ende vil give færre succesfulde spinouts.

Det hele starter i laboratoriet

Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er et eksempel på, hvordan fri forskning leder til banebrydende opdagelser, der giver en øget indsigt i menneskets komplicerede fysiologi. Den indsigt er grundlaget for udviklingen af nye lægemidler til behandlingen af sygdomme.

Gennem videnskabelige opdagelser har instituttet været fødested for en række lovende spinouts, som alene siden 2015 har modtaget finansiering fra eksterne investorer på langt over to milliarder kroner.

Senest fik virksomheden NMD Pharma i november 2023 endnu en investering på over 500 mio. kr., som gør det muligt at komme nærmere udviklingen af ny medicin til mennesker, der lider af sjældne neuromuskulære sygdomme som f.eks. den frygtede ALS.

Ideerne er født i laboratorierne på Aarhus Universitet, men de store investeringer – primært fra udenlandske investorer – viser, at der er en tro på projekterne ude i verden.

Når man sidder med en pille i hånden, tænker man sjældent på, hvordan den er blevet til. Men udviklingen af et lægemiddel fra idé til godkendelse tager i gennemsnit 10-15 år og koster ofte mere end 1 milliard dollars.

Det hele begynder i laboratoriet – f.eks. på landets universiteter – når dygtige forskere oplever tillid og frihed til at forfølge deres egne ideer og bevæge sig væk fra den lige vej. Et gennembrud kan ske i tilsyneladende mislykkede eksperimenter eller uventede observationer.

Fri forskning tillader videnskabsfolk at navigere gennem udfordringerne uden at være begrænset af snævre retningslinjer eller kortsigtede mål.

Dristige spørgsmål og utraditionelle ideer

På det sundhedsvidenskabeligt fakultet Health i Aarhus forsøger vi at bringe nye behandlinger og medicinsk teknologi fra laboratoriet til patienten. Det sker blandt andet, når forskere beslutter at virkeliggøre opdagelser i en spinout-virksomhed, der tiltrækker investeringer og arbejdspladser.

Den frie forskning er helt essentiel for at opnå de store gennembrud, som har potentiale til at revolutionere behandlinger og redde liv.

Det så vi blandt andet under Corona-pandemien, da forskning i RNA-modifikationer muliggjorde udviklingen af effektive vacciner mod covid-19.

Som nobelprismodtager Jens Chr. Skou påpegede, skal forskerne have frihed til at udforske ukendte områder, stille dristige spørgsmål og forfølge utraditionelle ideer.

Og vi skal have og udvise tillid til den proces.

Det er derfor vigtigt, at den frie forskning ikke udhules af strategiske rammebevillinger.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat@sundhedsmonitor.dk. Klik på boksen nedenfor for at kommentere direkte på dette indlæg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Forsiden