”Hvis du sagde til mig for fem år siden, at jeg var iværksætter i dag, ville jeg ikke tro på det.”

Karin Lykke-Hartmann er founder og CEO af Notify Therapeutics og professor i reproduktiv medicin. Iværksætteren i hende er vokset gradvist frem fra det øjeblik, hun fik et patent. Siden da har hun prøvet kræfter med alt fra pitchtræning, tilegnelse af jura-sprog og opbygningen af et kommercielt netværk. Og lidt til sin egen overraskelse har hun det sjovt.

”Jeg kan huske, jeg var i London for at pitche. Jeg havde ikke prøvet det så mange gange. Men jeg var vant til at præsentere forskning, så jeg tænkte, at det nok skulle gå. Bagefter fik jeg dog meget få spørgsmål. Og dem, jeg fik, forstod jeg ikke alle sammen. Jeg kunne også se, at de andre, der pitchede, havde alt muligt på deres slides, som jeg ikke have. Der vidste jeg, at nu skulle jeg i arbejdstøjet. Halvandet år senere landede vi første investering”.

Det lyder måske ikke så sjovt, men professor i reproduktiv medicin: Karin Lykke-Hartmann griner mens hun fortæller om et af sine første pitch i London. For den historie er med til at bekræfte, hvor meget der er sket siden. Udover at have rejst +55 millioner dkr og spundet ud fra Aarhus Universitet som CEO af virksomheden Notify Therapeutics, så har Karin Lykke-Hartmann fået selskab på rejsen af et team.

Karin Lykke-Hartmann har udviklet en non-hormonal fertilitetsbehandling. Den kan hjælpe kvinder, der har færre æg i reserve og derfor kæmper med at blive gravide. Den medicinske betegnelse for deres lidelse er ”diminished ovarian reserve” også kendt som DOR. Det vurderes, at 186 millioner mennesker verden over er påvirket at nedsat frugtbarhed – og at 10% af kvinderne i denne gruppe lider af DOR.

Hvis der skulle ske noget, så skulle jeg selv gøre noget

Når forskere på Aarhus Universitet gør en opdagelse i forbindelse med deres forskning, som kan have kommercielt potentiale, så skal de indberette det. Det var også sådan Karin Lykke-Hartmanns rejse udi iværksætteri begyndte. Hun fortæller:

”Efter min indberetning tog min rådgiver fra TTO (Technology Transfer Office) mig igennem det juridiske og præsenterede mig for et udvalg af forretningsmodeller. Men dengang talte vi ikke samme sprog – jeg tænkte slet ikke kommercielt. Så jeg skubbede det foran mig, indtil vi fik patentet,” fortæller Karin Lykke-Hartmann og tilføjer, at hun nu forstår vigtigheden af det juridiske, der står med småt. Da patentet kom i hus, følte professoren, at det forpligtede.

”Jeg kunne jo se, hvilken indflydelse den potentielle behandling kunne få. Og på det tidspunkt var jeg også klar over, at hvis det skulle ud i verden, så skulle jeg selv gøre noget. Jeg hoppede ud i det med begge ben. Sådan er jeg nok – jeg ved ikke altid, hvordan jeg lander.”

Iværksætteren kom langsomt frem

Iværksætteri er dog ikke noget, der har stået på professorens to-do-liste. Det er noget, der er kommet gradvist. Karin Lykke-Hartmann fortæller:

”Hvis du havde sagt til mig for fem år siden, at jeg ville være iværksætteri dag, så havde jeg ikke troet dig. Og jeg kan heller ikke pege på et tidspunkt eller handling, der gjorde udslaget. For mig er iværksætteriet kommet snigende i takt med, at jeg er blevet bedre til det. Til min egen overraskelse så kan jeg fx godt lide at sælge. Og jeg er god til det – og så spirer det efterhånden.”

Professoren understreger samtidig, at hun i dag ser sin profil som 50% forsker og 50% iværksætter. ”Jeg har langt fra forladt min faglighed. Jeg har bare tilført noget nyt, som jeg nyder at udvikle på en anden måde.”

Opbygning af et kommercielt netværk og mindset

I takt med at Karin Lykke-Hartmann fik smag for kommercialisering blev hun klar over, at hun var nødt til at udvide sit netværk til at inkludere investorer og repræsentanter fra fonde. Både for at få adgang til viden og i sidste ende også funding.

”Jeg havde ikke nogen ide om, hvad jeg havde brug for – jeg vidste bare, at jeg måtte tale med nogen, som vidste mere end mig selv. Så jeg rakte både ud til forskere på biomedicin, der havde prøve at spinne ud men også til Innovationsfonden BioInnovation Institute.”

Her blev professoren overrasket i forhold til graden af åbenhed og hjælp, der var at hente.

”Det er faktisk lettere at opbygge et kommercielt netværk end et akademisk, fordi du indenfor den entreprenørielle verden deler dine opdagelser og ide. Det gør du ikke på samme åbne måde indenfor den akademiske. Jeg fik både masser af konstruktiv feedback, tips til ansøgninger og opmuntring. Og jeg havde brug for alle tre dele.”

CEO’en fortæller videre, at netværket for alvor tog fart, da de via programmet: Venture House målrettet nystartede biotechstartups blev en del af BioInnovation Institute (BII).

Ligheder mellem forskning og iværksætteri

Selvom Karin Lykke-Hartmann er den første til at opliste de ”kommercielle redskaber”, hun har tilføjet til sit værktøjsbælte, så hun synes også, at der flere evner fra hendes akademiske virke, hun kunne bruge indenfor kommercialisering:

”Vi taler tit om forskellene mellem iværksætteri og forskning. Men der er også ligheder. Begge dele handler om at finde et hul i den eksisterende viden – og have drivet efter at lave noget nyt, der gør en forskel. På den måde føler jeg fx ikke, at mit drive har ændret sig. Det er bare målet, der ser anderledes ud.”

Karin Lykke-Harmann tilføjer, at det heller ikke skader at have et konkurrencegen – hverken som professor eller iværksætter. ”Du skal turde at stille dig frem og ville bevise, at her er der noget.”

Gode råd: ræk ud og få andre med på rejsen

På spørgsmålet om, hvilke guldkorn hun kan give andre, der overvejer at prøve kræfter med kommercialisering, har Karin Lykke-Hartmann to klare anbefalinger:

”Ræk ud. Jo tidligere jo bedre. Både til folk fra dit eget institut, hvis der er nogen, der har erfaringer med kommercialisering – eller til steder som The Kitchen. Og få nogen med på rejsen. Der skal ligges mange timer, og det er sjovere at være to om tingene. Skal jeg i gang igen med et nyt projekt, så vil jeg have andre med i det arbejdsfællesskab fra begyndelsen.”

Slutteligt er forskeren også den første til at fremhæve, at iværksætteri er en billet til en rejse, hvor du ikke kender slutdestinationen. ”Måske lykkedes det – måske lykkedes det ikke. Der er ingen garantier. Men rejsen er ikke spildt – så kan du nyde den, så hop i med begge ben.”