Lindab og bæredygtighed
I Lindab stræber vi efter at indarbejde ESG i alle dele af vores forretning.
Vi vil gøre bæredygtighed til det oplagte og nemme valg for de brugere, der skal opholde sig i bygningerne, de fagfolk, som skal projektere og udføre byggeriet og i vores egen værdikæde fra underleverandør til færdigt produkt.
I vores del af verden tilbringer vi 90 procent af vores liv indendørs. Derfor er en af vores vigtigste opgaver at sørge for, at Lindabs løsninger bidrager til et sundt indeklima. Vi udvikler konstant på de teknologier, der kan sikre arbejds- og opholdsmiljøer med effektiv ventilation, som giver optimal luftkvalitet uden støjgener.
Vores professionelle kunder og samarbejdspartnere bliver mødt med stigende krav til at kunne levere bygninger, der tager hensyn til mennesker og miljø.
Bygninger står i dag for 40 procent af verdens samlede energiforbrug, men i Lindab arbejder vi løbende på udvikling af ny teknologi, der gør det muligt at tilbyde løsninger, som er mindre klimabelastende, mere energieffektive og med en større andel af genanvendelighed.
Vi vil samtidig gøre det nemt for bygherrer og rådgivere at dokumentere miljøpåvirkning og klimaaftryk ved at stille EPD’er og certificeringer til rådighed.
I vores egen værdikæde arbejder vi løbende med at nedbringe vores CO2-påvirkning – både når det gælder vores sourcing af råvarer og komponenter, egen produktion og transport.
Vores produkter til tag- og facadebeklædning, tagrender, vægprofiler, ventilationssystemer og tekniske ventilationsprodukter har stål som en central komponent. Et robust og genanvendeligt materiale, der kan anvendes igen og igen – til gavn for både ressourceforbrug og CO₂-aftryk. Vi prioriterer i stigende grad leverandører, der stiler mod fossilfri stålproduktion, placeret i demokratiske europæiske lande.
Vi har med udgangspunkt i Science Based Targets opstillet mål for reduktion af Co2e-udledninger for både scope 1, 2 og 3.
Energioptimeret og sundt indeklima
Adskillige undersøgelser har dokumenteret betydningen af et godt indeklima for vores fysiske og psykiske velvære. Det gælder uanset om vi arbejder på kontor, på fabrik, går i skole eller på anden vis modtager undervisning, er på hospitalet eller noget helt fjerde. Lindabs ventilationsløsninger er optimerede til at give et sundt indeklima til gavn for menneskers velvære.
Byggematerialer der er modstandsdygtige
Hos Lindab arbejder vi dagligt på at skabe innovation gennem vores produkter – vores tagrender og facade- og tagpaneler er ingen undtagelse. Produkterne har til formål at beskytte bygninger mod tidens tand, der med klimaforandringerne bider hårdere og hårdere. Derfor videreudvikler vi konstant vores profilprodukter, så de løbende bliver mere robuste og modstandsdygtige.
Porte med produktspecifik EPD
Garageporte skal passe til byggeriets arkitektur og give beskyttelse mod vind, vejr og ubudne gæster. Derfor kan du hos Lindab vælge mellem mange flotte farver, flere overfladetyper og en masse tilbehør. Porte fra Lindab er din garanti for en sikker og langtidsholdbar løsning.
- Produktspecifik EPD
- Unikt kernemateriale af ekstruderet polystyren
- Høj isoleringsevne

FN´s verdensmål
FN’s verdensmål består af 17 konkrete mål og 169 delmål, der frem mod 2030 angiver retningen for en mere bæredygtig udvikling til glæde for både mennesker og planeten.
Derfor anvender vi FN’s verdensmål som grundlag for en lang række af vores beslutninger. Vi har valgt at fokusere på Verdensmål 3 (Sundhed og trivsel), 4 (Kvalitetsuddannelse), 7 (Bæredygtig energi), 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), 13 (Klimaindsats) og 17 (Partnerskaber for handling).

Vil du vide mere...
Har du brug for hjælp til dit næste DGNB byggeprojekt, EPD eller LCA filer, så kontakt os gerne. Vi er klar til at hjælpe dig videre med at finde den optimale løsning.
For a better climate
Lindab ønsker at skabe et bedre indeklima. Se hvordan vi bidrager til sunde bygninger, reducerer miljøpåvirkningen fra vores kunder og arbejder med bæredygtighed i vores egen virksomhed.