SKI har netop offentliggjort udbudsmaterialet til det nye dynamiske indkøbssystem for it-konsulenter, der sættes i drift i juni. Dermed er der åbent for optag af virksomheder. Det dynamiske indkøbssystem skal supplere det offentliges behov for konsulenter, hvor SKI’s eksisterende it-konsulentaftaler ikke kan dække. I systemet er der ingen grænser for, hvor mange virksomheder der løbende kan komme på, og kravene til optagelse er sat, så også nye, specialiserede virksomheder kan få adgang til det offentlige marked.
|