Velkommen til AI Update
Er AI en revolutionerende fordel for menneskeheden, eller står vi over for en trussel mod vores eksistens?
Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg er så fascineret af AI, og om jeg slet ikke er bekymret for de mange farer og menneskelig undergang der ligger i det. Det korte svar er, at jeg ikke er bekymret. Et mere fyldestgørende svar kræver dog et dyk ned i den historiske kontekst. Læs det her
Hvad kan man få for 48.000 mia. kr.?
Sam Altman, OpenAI, ønsker at træde ind på computer-chip markedet. For at kunne gøre det har han brug for finansiering, og det er ikke et lille beløb. Altman søger op mod 48.000 mia. kr. – ja, milliarder!
Det kan være svært at forstå omfanget af så stort et tal. Til sammenligning, svarer det til mere end 17 gange så meget som Danmarks BNP (2023), og det kunne finansiere Danmarks sundhedsudgifter i 372 år (129 mia. kr. i 2019). Og så den klassiske sammenligning – man ville kunne bygge 2.242 Storebæltsbroer.
Nvidia
At producere chips, der er velegnede til AI, er et lukrativt marked, og i toppen sidder Nvidia. Nvidia er et amerikansk selskab, der har eksisteret siden 1993. Indtil for nogle få år siden var virksomheden Nvidia nok bedst kendt for at lave grafikkort (GPU) til gamere.
Men en GPU kan noget særligt, som gør den brugbar til andet end grafik. GPU’er bruger ”parallel processing”, hvilket betyder, at den kan opdele sine opgaver i mindre bidder og løse dem på én gang i forskellige kerner. Helt kort sagt, så kan den multitaske, og på den måde bruges til at træne AI modeller mere effektivt.
Nvidias succes er heller ikke til at overse. På rekordtid er virksomheden blevet verdens tredjestørste. Virksomhedens værdi er steget med 1.732% på blot fem år.
Intel ønsker også, ligesom Sam Altman, at udfordre Nvidia på chip-markedet. De har i sidste uge præsenteret både nyt hardware og software specifikt målrettet AI.
Søgsmålene fortsætter
I årets første AI Update skrev jeg om søgsmål rettet mod OpenAI var en potentiel trussel mod den videre udvikling af AI. Også Microsoft er blevet sagsøgt, og senest Nvidia.
OpenAI har dog svaret igen, og anklager New York Times for at have ”hacket” ChatGPT for at kunne skabe vildledende bevismateriale i søgsmålet. Læs mere her
Med venlig hilsen
Niclas Randgaard
CA Karrierepartner og a-kasse
|